Forside.
Landstedet er en virksomhed, der udspringer af min kærlighed til liverollespil og middelaldermarkeder. Jeg har dyrket meget rollespil selv og er engageret i frivilligt foreningsarbejde i rollespilsmiljøet, hvor jeg er med til at arrangere store rollespilsarrangementer for børn.
Når man spiller liverollespil, forestiller man sig at være en helt anden, end man er til hverdag, og man morer sig storartet. Det er næsten, som når man legede røvere og soldater som børn - bare med bedre udstyr.
For at kunne beskæftige mig med rollespil (næsten) hele tiden, har jeg startet Landstedet, der arrangerer rollespilsevents, middelaldermarkeder og leverer optrædende til publicity events. Vi laver f.eks. teambuilding-events for firmaer, hvor de deltagende får lov at prøve rollespil.
Vi har været med til at arrangere Ringenes Verden i skolernes vinterferie med aktiviteter for børn inspireret af filmene. Desuden har vi været hyret til at skabe stemning til filmpremierer og lavet rollespilsaktiviteter for børn i indkøbscentre.
Mv. Kim Czichelski